Forside Uncategorized Hvorfor strikker man med håndfarvet garn?

Hvorfor strikker man med håndfarvet garn?

84
0

Hvad er strik?

Håndstrik er blevet enormt populært over de seneste år, og det er efterhånden meget normalt at se folk der strikker i gadebilledet, til møder, på caféer og til sociale sammenkomster. Strik er for mange en måde at koble fra på og give hovedet en pause mens hænderne arbejder. Der findes mange typer strik, og man kan strikke hvad som helst.

Der findes ligeså mange måder at strikke på som der findes mennesker der strikker. Nogen foretrækker at strikke budgetvenligt og vælger billigere garner i billigere materialer, og andre foretrækker mere luksuriøse garner i meget høj kvalitet. Én mulighed er at strikke af de gængse industrifarvede garner, men det er også blevet stigende populært at strikke i håndfarvet garn.

Hvorfor er håndfarvet garn unikt?

Håndfarvet garn er unikt på den måde at det er farvet i hånden af én person. Der findes forskellige måder at farve garn på, fx plantefarvning eller syrefarvning. Med plantefarvning bruger man naturens planter til at afgive farve til garnet. Der er uanede muligheder for at undersøge naturens mange farver og se hvordan de tager sig ud på garnet.

Til syrefarvning bruger man såkaldte syrefarver, som er pulverbaserede farver. Disse fikseres til garnet ved brug af en mild syre under opvarmning. Syrefarvning kan give mere klare og skarpt afgrænsede farver end plantefarvning, som for mange til gengæld vil virke mere naturligt. Uanset metoden bliver garnfeddene forskellige på samme måde som håndlavet keramik har forskellige udtryk. Håndfarvet garn har ofte forskellige farvespil af flere forskellige farver, og man kan opnå meget fine farvenuancer og fine såkaldte ‘speckles’ som man ikke opnår på samme unikke måde ved industrifarvning. 

Hvorfor strikke med håndfarvet garn?

Når man strikker af håndfarvet garn, får man et unikt strykke strik som ingen andre har. Samtidig er de håndfarvede garner ofte af rigtig god kvalitet. Der findes efterhånden mange håndfarvere som har hver deres unikke stil, og selvom basisgarnerne ofte er de samme, er der uendeligt mange forskellige håndfarvede garner.

Håndfarvet garn er på den måde meget personligt, og giver et personligt look i det færdige strik. Når man strikker fx en sweater bruger man rigtig mange timer på det. Når man bruger mange timer på et stykke håndarbejde, synes mange at det kan betale sig at vælge garn af lidt højere kvalitet som kan noget særligt. I det tilfælde er håndfarvet garn helt oplagt.  Hvis man gerne vil glæde en strikker, kan håndfarvet garn være en rigtig fin personlig gave, og så behøver man ikke engang strikke selv.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here