Forside Haven & Fritid Tips til bedre isolering af hjemmet

Tips til bedre isolering af hjemmet

162
0

Hvis du oplever træk, høje varmeregninger eller kolde vægge, kan det være tegn på, at isoleringen ikke er god nok. Mange ældre boliger er ikke tilstrækkeligt isolerede efter nutidens standarder, og det kan både påvirke dit indeklima og din pengepung.

Ved at forbedre dit hjems isolering kan du opnå større komfort, mindske varmetab og spare penge. Det kræver dog, at du ved, hvor du skal sætte ind – og i mange tilfælde også, at du får professionel hjælp.

Undersøg om der er utætheder i isoleringen

Et godt sted at starte er at undersøge, om der er utætheder eller svagheder i den eksisterende isolering. Det kan du gøre ved at gå en grundig runde i huset og lægge mærke til, hvor det trækker. Det er også en god idé at holde øje med kolde områder – særligt ved loft, ydervægge, gulve samt døre og vinduer.

Mange boliger har eksempelvis ikke tilstrækkelig isolering på loftet eller i hulmuren, hvorfor der som regel er mulighed for at opnå en mærkbar forbedring ved efterisolering.

Det kan også være en god idé at få lavet en termografisk undersøgelse, hvor en fagperson med et infrarødt kamera kan vise dig præcis, hvor varmen siver ud. Det giver dig et klart billede af, hvor det giver bedst mening at sætte ind, og hvor du får størst udbytte af din investering.

Overvej at få gamle vinduer udskiftet

Vinduer er en af de store syndere, når det kommer til varmetab. Er dine vinduer gamle og kun har ét lag glas eller er utætte i samlingerne, vil en stor del af varmen desværre kunne forsvinde ud gennem ruderne. Det kan mærkes både på komforten og på varmeregningen.

Ved at skifte til moderne vinduer med energiruder og god isoleringsevne kan du markant reducere varmetabet. Samtidig forbedres indeklimaet, da kuldebroer og træk elimineres. Det er en investering, som betaler sig over tid, hvorfor du ikke bør tøve med det.

Overlad det til en professionel

Selvom det kan være fristende selv at kaste sig ud i sådanne projekter, er det i langt de fleste tilfælde en god idé at få professionel hjælp. En erfaren isolatør kan både rådgive dig om de bedste løsninger til netop din bolig, og sikre at arbejdet bliver udført korrekt.

Dårligt udført isolering kan nemlig have den modsatte effekt og i værste fald give problemer med fugt og skimmel. Men når du får arbejdet gjort ordentligt fra starten, slipper du for bekymringer og kan i stedet nyde fordelene ved et varmere og mere energieffektivt hjem.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here