Et studentergilde er for mange en af de største øjeblikke, som livet kan byde på. At blive student er afslutningen på tre års hårdt arbejde og slid, og dette skal naturligvis fejres med et brag en fest, som både arrangør og gæster sent vil glemme. En studenterfest skal derfor selvfølgelig leve op til studentens forventninger, og dette opnås bedst, hvis planlægningen påbegyndes i god tid, således at det kan nås at få alt på plads uden for meget stress og jag. Herunder kommer vi med tre gode råd til, hvordan man bedst muligt stabler det fedeste studentergilde på benene!
Lokation – leje af telt til fest?
Det kan være noget af en udfordring at finde det helt rette sted til at afholde et studentergilde – især hvis der er planer om, at gildet skal være stort med mange gæster, da det er de færreste hjem, der kan rumme dette. Her kan derfor det være en oplagt mulighed at overveje leje af telt, da dette kan slås op i haven eller på en større åben plads og give hele selskabet en hel del mere plads at hygge sig på. Samtidig er et telt også passende til de fleste slags vejrformer; skinner solen, er det dejligt luftigt i teltet – regner det, sidder i heldigvis i ly. Sidst men ikke mindst er leje af telt også for mange en økonomisk god løsning sammenlignet med leje af festlokaler eller lignende.
Send invitationerne ud i god tid
Hvert år er der mange glade unge, som afslutter deres uddannelse samtidig og derfor også bliver student meget tæt på hinanden. Netop af denne grund kan det med fordel overvejes at melde ud om en studenterfest i god tid og få sendt invitationerne af sted så hurtigt som muligt. Både unge og voksne får nemlig typisk en hel del forskellige invitationer i denne periode, og en hurtig udmelding kan derfor både hjælpe gæsterne med at planlægge deres kalender og samtidig bidrage til, at flest muligt af de inviterede kan komme til studentergildet. Derudover kan det også lette selve planlægningen for resten af gildet at have et præcist antal af gæster.
Planlæg mad og aktiviteter
Når der er ved at være styr på, hvor mange gæster der kommer til gildet, er det tid til at igangsætte planlægningen af mad og drikke til festen samt eventuelle aktiviteter. Hvad angår maden kan det være en god idé enten at vælge mad, som kan laves dagene forinden eller at købe mad udefra, så der ikke skal tænkes alt for meget over dette på dagen. Drikkevarer kan med fordel indkøbes i større mængder for besparelser, og man kan overveje, om der skal en særlig form for drikkelse til såsom eksempelvis slush-ice. Når dette er på plads, er der kun tilbage at finde ud af, hvilke sjove lege eller spil der skal klargøres og købes ind til – aktiviteter er altid et sikkert hit til studenterfester!