Din bil bliver en gang imellem kaldt ind til en undervognsbehandling hos mekanikeren. Dette ender ud i at du må undvære din bil i et par dage og samtidig af med nogle tusinde kroner. Med hvad er en undervognsbehandling egentlig? Og hvorfor er det så vigtigt at få det gjort? Dette kan du få svar på her i artiklen.
Hvordan er fremgangsmåden?
En undervognsbehandling er, som navnet siger, en behandling af undervognen. I behandlingen renser man undervognen for snavs og gør den mere modstandsdygtig over for al slags vejr. Den konkrete fremgangsmåde ved en undervognsbehandling er, at mekanikeren starter med at fjerne bl.a. beklædning, inderskærme og andet fra undervognen. Herefter bruger mekanikeren en højtryksrenser til at fjerne skidt, salt og andet, sådan at undervognen er helt ren.
Herefter bliver bilen tjekket for ruskskader eller andre skader, som måske skal repareres inden de går videre med sprøjtningen af undervognen. Når bilen så er blevet clearet for skader, er den klar til at blive sprøjtet med behandlingsproduktet. Dette er det, der gør din bil mere modstandsdygtig overfor nye skader. Behandlingsproduktet skal have tid til at tørre ind. Det er derfor at du oftest skal vente et par dage med at hente din bil.
Sprøjteskemaet hjælper mekanikeren
Når mekanikeren skal lave sprøjtearbejdet får han hjælp fra en såkaldt sprøjteskema. De fleste bilmodeller har forskelligt opbyggede undervogne. Et sprøjteskema er så specifik for den enkelte model, og det viser mekanikeren, hvor han skal sprøjte, så han ikke glemmer forskellige afkroge eller hulrum i undervognen.
Sprøjteskemaet indeholder også anbefalinger til, hvilke behandlingsprodukter mekanikeren bør bruge på den specifikke model. Til mere sjældne bilmodeller er det ikke altid, at der er udviklet et sprøjteskema. Her må mekanikeren i stedet selv vurdere, hvordan bilen skal behandles baseret på sin ekspertise på området. Derfor er det også vigtigt, at du vælger din mekaniker med omhu, så det er en med store erfaringer på området.
Hvorfor skal man have lavet en undervognsbehandling?
Det danske vejr kan være ret hårdt på biler, da det kan byde på både en masse sne, regn og slud. Det er de færreste biler, der er byggede til at modstå det danske vintervejr. Især sneen, der bliver strøet på vejen om vinteren, kan være hårdt for undervognen. Der er derfor brug for regelmæssige behandlinger af undervognen.
Hvis din bil ikke er ordentligt behandlet og rustbeskyttet, kan du nemlig få rustskader i undervognen. Disse skal behandles hurtigt, da de ellers kan blive større og æde sig igennem metallet i undervognen og skabe større problemer, hvis det ikke bliver behandlet i tide. Desuden kan det sænke værdien på din bil, hvis der er rustskader i undervognen.
Hvis din bil bliver undervognsbehandlet regelmæssigt, vil det give din bil en lang højere levetid.